Case Stories

En vertikal fuge til at samle de grønne områder

Fugeopgaven, som fulgte renoveringen af den gamle basargrund, skilte sig noget ud fra de opgaver, vi plejer at få.

Forvandlingen af Basargrunden til ét grønt og inkluderende byrum, kaldte på store bede med træer, blomster og buske – og til at indramme disse, valgte man gode, solide genbrugsmaterialer, som f.eks. de brosten, du ser på billedet.

De store, rå brosten på billedet har til formål at holde sammen på de grønne områder. Derfor søgte man en stopfuge, som kunne holde slotsgrusen på plads, og samtidigt komplementere den i farve og udtryk. Altså - en fuge, stærk nok til at holde vertikalt…!

Løsningen blev Lithomex L20 Natur, en styrkefuge, der normalt bruges til belægninger med en medium trafikbelastning. Den har en lind konsistens og en høj styrke, som gør det til en alsidig fuge, der er nem at arbejde med. 

MEN – for at give fugen en hårdere konsistens lige fra start, og for at få den til at sætte sig hurtigere, er den endelige fuge tilsat mindre vand end normalt.

At finde det helt rigtige produkt og blandingsforhold har krævet god dialog med alle samarbejdspartnere, og flere løbende tests – men som I nok kan se, har det været det hele værd. 

Samarbejdspartnere:

Bygherre: Københavns Kommune

Anlægsgartner: MøllerLøkkegaard 

Inspiration fra andre projekter:

Borchs Gård

Bryggernes Plads i København

Torvet i Silkeborg

Lithomex A/S ⦁ Lervejdal 14D ⦁ 8740 Brædstrup ⦁ Tlf.:  +45 86 2​2 11 22 ⦁ E-mail: info@lithomex.dk  ⦁ CVR: 37394874 | Salgs- og leveringsbetingelser