Butikskæden NORMAL har ved deres nye, spændende hovedkontor i Skanderborg valgt en belægningsløsning foran indgangspartiet, hvori Lithomex L20 styrkefuger indgår.
Udfordringen var, at der mellem store runde betonsten med diametre op til 80 cm lå grus. Dette grus blev skyllet op på betonstenene ved regnvejr og blev siddende under skoene og taget med ind på de fine gulve i kontorbygningen.
Løsningen var, at anvende Lithomex L20 styrkefuge i en specialblanding med samme udseende som den type grus, der var i forvejen og som også ligger i de tilstødende gangarealer i det flotte haveanlæg omkring kontorbygningen. Derved opnås en fast vandgennemtrængelig fuge mellem de flotte betonsten og man undgår grus, der bliver slæbt med ind på kontorerne. Desuden blev problemer omkring vand foran indgangspartiet også løst.
Resultatet er nu en tilfreds kunde og vi fra Lithomex A/S siger tillykke til NORMAL med det gode valg og resultat med den flotte indgang. Ligeledes et stort skulderklap til Anlægsgartner Mads Beck ApS i Odder, som har forestået anlægsarbejdet.