Case Stories

Kongens Nytorv, København

En af hovedstadens mest prominente pladser er igen klar til at blive indtaget.

- Det er meget glædeligt, at vi nu kan give Kongens Nytorv tilbage til københavnerne. Pladsen er en af de mest ikoniske i byen og mange mennesker fra hele landet har ventet utålmodigt på igen at kunne bruge pladsen med de mange nyplantede træer, lyder det fra Københavns fungerende Teknik- og miljøborgmester Karina Vestergaard Madsen i en pressemeddelelse.

I Lithomex A/S er vi stolte af at have en finger med i spillet i form af vor Lithomex L50 styrkefuge til belægningssten, som Entreprenørfirmaet Barslund A/S har brugt iht. forskrifterne fra bygherren og arkitekterne bag projektet.

I den del af Kongens Nytorv, som vender mod Det Kongelige Teater og Magasin, er der lavet plads til, at der kan stå stader og boder ved særlige lejligheder og i den forbindelse skal der lastbiler ind på pladsen med leverancer. For at belægningen skal kunne modstå dette tryk fra lastbilerne og samtidig være vandgennemtrængelige af hensyn til miljøet, ja så er løsningen en Lithomex L50 styrkefuge. Denne fuge klarer alle kravene og er samtidig også modstandsdygtig overfor fejemaskinerne, der skal holde torvet rent og pænt i fremtiden.

Et stort tillykke til Københavns Kommune og Entreprenørfirmaet Barslund A/S med det flotte arbejde samt til alle de besøgende til det nye imponerende torv.

Lithomex A/S ⦁ Lervejdal 14D ⦁ 8740 Brædstrup ⦁ Tlf.:  +45 86 2​2 11 22 ⦁ E-mail: info@lithomex.dk  ⦁ CVR: 37394874 | Salgs- og leveringsbetingelser